Træning og LCHF

Jeg er jo igang med denne nye livsstil. Den daglige træning er stadig aktuel, og jeg må sige at jeg oplever ikke at jeg bliver mere træt i løbet af dagen eller ikke har energi til at træne…., men til gengæld kommer mine muskler til kort. De SYRER til under min cardiotræning. Og virkelig en voldsom ændring. Jeg mærker at mine muskler egentlig klarer det ok, men når pulsen er oppe under pres, ja så bliver jeg godt nok presset til det yderste.

Jeg har faktisk oplevet et par gange at jeg er blevet svimmel. Så jeg skal lige have tilpasset mine træninger i forhold til dagene og hvad jeg skal spise dagen inden en hård cardiotræning.

Bortset fra de lidt pressede træninger, så syntes jeg at min nye livsstil passer rigtig godt sammen med HIIT. Jeg nyder at dyrke min krop og føle sejr og god energi når træningen er overstået.