Diet

I know it is not on English…. sorry. Trying to solve the problem soon. I promise

 

Så er jeg endelig på min rette hylde 🙂 kostmæssigt 😉

Jeg er nu igang med en ny livsstil. Det er IKKE en kur men en måde at leve på. Så det er IKKE en kur hvor du med i en periode og så ellers tilbage til ‘almindelig’ kost

Lige siden vi kom hjem fra Bali i sommers har vi som nogen måske ved, fastet to gange ugentligt. Det gik rigtig fint i starten men det var VIRKELIG svært at SLET ikke at  måtte spise noget. Jeg fokuserede på mine fastedage NON STOP på, hvad jeg ikke måtte spise og hvad jeg glædede mig til at spise dagen efter, og indrømmet så gik jeg måske også lidt ekstra amok de dage, Havde jo egentlig en fornemmelse af at jeg godt måtte, og HELT sikkert fortjent det 🙂  Begyndte at kunne ane at min krop egentlig slet ikke fungerede i forhold til faste…. jeg er jo næsten konstant sulten og slet ikke spor glad for måden mine dagen forløb. Begyndte at tage på igen, selvom jeg ikke spiste to gange ugentligt….Jeg havde svært ved at koncentrere mig, sov dårligt, fokuserede alt for meget på mad og så var jeg næsten altid træt.

Men men men, så efter mange overvejelser og en del undersøgning på nettet så fik jeg (og min mand) mod på at prøve LCHF. Der er jo flere ting i det, som jeg overvejede grundigt inden vi gik igang.

  1. Det er en lidt dyrere livsstil end vi var vant til (da det kun er de gode gedigne råvarer der er inkluderet i denne livsstil) og jeg var spændt på om vi havde råd til dette.
  2. Man kan ikke springe lidt ved siden af eller have en off day og gå all in på tidligere mønstre, det er 100% hver dag, ellers virker alle dine hårde anstrengelser ikke efter hensigten. Der er SÅ mange positive ‘bivirkninger’ af denne kost så det vil da bare være ærgerligt hvis man ødelægger processen ved at falde i.
  3. Helt at undervære sukker (kulhydrater) og der er dælme meget af dét jeg spiste før, som var fyldt med sukker. Når man først lige begynder at kigge efter det….uha uha. Jeg må indrømme at jeg troede det blev sværere, og havde virkelig frygtet det. Slet ikke at spise slik og lækre julekager 😉 Ja den skulle lige bearbejdes.
  4. Al det fedt… uha uha det bliver svært for mig…. sådan en fedtforskrækket pige som mig 🙂 mon det kunne glide ned???

Efter nu at have levet efter LCHF i lidt over 2 uger kan jeg kun sige at mine bekymringer blev gjort til skamme.

Jeg har ikke taget på, derimod tabt lidt og har derudover fået en flot hud. Min søvn er blevet betydeligt bedre, bedre koncentration i skolen 🙂 Spiser al den her fantastiske mad, og kan mærke at energien er tilbage. Jeg har en helt fantastisk RO i min krop og tro det eller ej, men jeg savner overhovedet ikke slik, kager, brød, mælk (første gang ever at jeg har et køleskab uden mælk- vildt), min havregrød om morgenen er også slut.

Det skal lige siges at det HJÆLPER BIG TIME at vi er to om det. Jeg tror ikke at jeg ville have kunnet gennemføre uden min Jan. Ikke at jeg ikke kunne holde mig i skindet, for det er faktisk ret let, når ens blodsukker ikke er skyhøjt eller hopper og danser som det vil, men mere med at have overblikket over hvormange proteiner, kalorier, fedt jeg må få pr. måltid og regne ud hvad jeg mangler for at få det jeg skal have hver dag. Jeg er en total imbecil til at holde hovedet koldt og få logistikken til at gå op. Dér er Jan altså bare god. Hurra for ham.

Nå men jeg vil ikke gå nærmere ind på alle de mange fordele ved denne livsstil, men kan anbefale at du tjekker det ud på adskillige hjemmesider/facebooksider.

Jeg kigger meget på ravfood.com og madbanditten.dk

Den sidstnævnte har skrevet nogle rigtig informative og gode bøger omkring emnet og en MASSE opskrifter der er lige til at komme igang på. Man kan vælge forskellige stadier indenfor LCHF og vi kører efter den ‘strikse’ for at opnå alle de positive virkninger af at være i KETOSE.

Men undersøg på deres hjemmesider for lækre opskrifter og man kan faktisk godt med lidt snilde lave lidt sundt chokolade-lækkerier uden at skulle have dårlig samvittighed. Man kan heller ikke spise så meget, da det ligger tungt i maven 🙂

Jeg kan slet ikke få armene ned. Jeg er helt UDEN trang for søde sager, og jeg er egentlig bare non-stop mæt. Selvfølgelig kan jeg mærke når der er gået rigtig mange timer siden sidste måltid, men har en dejlig ro i min mave, og i mit system, og ikke mindst i mit hoved, som gør at jeg simpelthen er HIMMELRYKT begejstret for denne livsstil.

Stil endelig spørgsmål hvis du vil have mere af vide omkring mine erfaringer… dog stadig meget ringe erfaring og vil umiddelbart tænke at hvis du låner Jane Faerbers bøger (madbanditten) så er du ALLEREDE langt….. Lad mig endelig vide, hvis du kender til det og hvis du har erfaringer du vil dele 🙂 Elsker at høre fra dig… det ved du 😉

God søndag derude.

Knus Pernille

ps. super youtube video omkring LCHF fra 2011. Det giver et rigtig godt billede af hvad det er, og hvad det gør for dig. youtube film om LCHF