LoveFitness

Influenza-ramt og tid til reflektion

Ja sådan så mit træningsværelse ud indtil for et par uger siden, da jeg i en AL for lang periode havde haft det stående uden at bruge det… så måtte det i kælderen. Og dér står det så nu og det føltes altså ikke helt rigtigt. Dét var ikke meningen og sådan jeg havde set det udspille sig.

Ligger her med influenza og savner de tider hvor jeg næsten dagligt lagde Real-Time træninger ud på bloggen og på YouTube. Det er godt nok lang tid siden jeg sidst gjorde dét. Det var fedt at være en del af et trænings-fællesskab på nettet. Skrev med mennesker fra hele verden, og følte virkelig en stærk forbindelse mellem ligesindede. Ja vi forstod hinanden, og var dér for hinanden hvis vi havde brug for et kærligt spark bagi, når motivationen var skredet lidt i svinget. Vi udviklede hårde træninger sammen, og roste hinanden når vi havde gennemført en udfordring eller kommet i mål med en challenge. Min mand og jeg boede på daværende tidspunkt i hus på landet og kunne jo bare træne når jeg havde lyst. Masser af plads og ingen naboer at tage hensyn til. For én af grundene til at jeg ikke får hjemmetrænet her i KBH er, at vi bor på 5.sal og vil helst gerne holde mig på god fod med dem der bor direkte under os. Når man ikke kan lave de øvelser man lige syntes passer ind i dagens humør og program, ja så daler min motivation en anelse. Åbenbart.

For tidsperspektivet er ikke en gyldig grund, hvis man spørger mig. For det er jo netop tidsbesparende og nemt at gå til. Man kan træne uden udstyr OVERHOVEDET… det er bare sjovere og mere varierende med lidt at vælge imellem.

At træningen ikke er effektiv nok til at komme i form og muskelopbyggende, er SLET ikke en god grund, da jeg ved af personlig erfaring at DET VIRKER. Også selvom træningerne er korte. Det er kvaliteten af træningen og dén energi du putter ind i det, der vil være afgørende for om du får resultater eller ej.

Jeg har/havde en del følgere fra udlandet for et par år siden, og derfor også en del træninger og tekster på engelsk her på siden. Antallet af følgere er nok dalet betydeligt i de næsten to år jeg ikke har været aktiv her på bloggen, og det er forventeligt. Kunne godt tænke mig at lave træninger igen. Måske på tagterrassen eller måske i Streethallen. Vi må se hvad der kommer til at ske.

Èn ting er sikkert. Træning i FitnessWorld eller træning i stuen er det samme i sidste ende. Det er følelsen bagefter jeg går efter. At træne og gøre noget godt for krop og sjæl. Dét giver mening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.