LoveFitness

Hvorfor træne?

Ja hvorfor træne? Der er røster der siger at 80% af din slanke krop er lavet i køkkenet og de sidste 20% er træningen. Og efter vores faste-trip og omlægning af kost, er jeg da også kommet frem til netop dette. At jeg har taget så længe om at finde overskuddet frem til fuldføre dette, det kan jeg så undre mig over…nå men dét er en helt anden snak 😉 Vi har knoklet med at spise sundt de dage hvor vi må spise (selvom der har sneget sig lidt chokolade ind, men i små doser) og vi har faktisk lært rigtig mange helt vildt velsmagende retter at kende…. Kæmpe bonus.. De kilo jeg BARE ikke kunne komme af med, de er nu væk og kommer IKKE tilbage 🙂

I hele dette forløb mistede jeg lidt pusten i forhold til træningen. Du må forstå at daglig træning i fitnesscentre har været en KÆMPE del af mit liv, og jeg har undervist i træning i mange år. Derudover har jeg i de seneste 5 år trænet min daglige HIIT og knoklet for at opnå resultater. Og i mit tilfælde har jeg haft de her problemområder som jeg bare var træt af. Nå men det er en saga blot. Nu er det løst og det er ikke dét mit indlæg skal handle om.

Det som jeg syntes skal omtales her og som jeg oplevede på egen krop, er en slags modløshed. Jeg oplevede pludselig at alt dét som jeg havde troet på og knoklet på i så mange år, det var slet ikke nok. Derudover så var det svært for mig at filme mig selv og virke overskudsagtig og optimistisk, for det var jeg slet ikke. Jeg ville ikke stå foran et kamera og slet ikke tro på dét jeg deler med alle jer. For mig ville det være hyklerisk og faktisk fuldstændig utænkeligt at gennemføre. Her står jeg så, og har løsningen, men som jo slet ikke var dét som jeg havde brugt min energi på. Jeg vil ikke sige at det var spildt…. mit hårde slid, men jeg følte virkelig at jeg mistede pusten. At det jo slet ikke havde nogen betydning om jeg trænede eller ej. Mit mål var ikke nået selvom jeg havde investeret SÅ mange timer og SÅ meget energi i min træning. Tror faktisk jeg var skuffet over mig selv og fik vel dét man kan kalde; en wake up call. Men ikke på den sjove, aha-agtige måde, men mere; hvad f***** har jeg gang i. Og at jeg derudover havde forpligtet mig (følte jeg) til at uploade videoer næsten hver dag, og havde nok tillagt min træning et vist pres fra min egen side. Er jo ikke ligefrem typen der gør noget halvt, eller bare 75%. Skal man gøre noget, ja så er det 100% (eller 120% hvis det faktisk er muligt).

Ved slet ikke om det giver mening dét jeg beskriver her, men nu kommer der en vigtig personlig historie som jeg gerne vil dele med jer. Det er med rystende hænder at jeg skriver dette, men jeg har brug for at dele, da jeg er af den overbevisning at der er andre som har det på samme måde.

Jeg blev usikker og følte pludselig at hele mit grundlag for at lave min hjemmeside var tvivlsom, usikkert blev det hvad mit grundlag var for at træne dagligt og jeg var samtidig ramt på begrundelsen for min egen træning. Hvorfor trænede jeg så ofte, når det jo så tydeligt ikke var dét der skulle til, for at opnå mine mål. Hvad betød træningen egentlig i det store hele. Fokus var jo ikke længere ved træningen, men ved kosten, som jeg jo ikke ved så meget om….åbenbart. Daglig træning var jo netop blevet gjort til noget sekundært og da det var mit primære fokus i en årrække, så skulle jeg først lige finde ind til mig selv igen. Finde ud af hvad jeg ville med min træning, med min hjemmeside og med min kost. Hvor passer jeg ind henne. Hvad er min plan nu?

Jeg oplevede en nedtur personligt fordi mit grundlag var blevet uklar for mig. For dét jeg nu forstod var et sundere liv, var ikke længere dét der havde været min rettesnor i så mange år, og som gav mening for mig. Dét havde jeg jo netop oplevet på min egen krop på vores kur, så beviserne talte sit eget tydelige sprog. Jeg vidste simpelthen ikke hvor jeg var på vej hen, og fremtiden var ikke længere klar for mig. Det føltes utrygt, stressende og faktisk mentalt hårdt. Jeg elsker at have en plan. Holde fokus og føle en mening med dét jeg laver. Nu skal det nævnes at jeg udover min trænings/sundheds melt-down, så er vi igang med et hussalg og skal flytte til København når huset er solgt, ny begyndelse mht beskæftigelse (skal til at studere), datter (og plejedreng) flytter hjemmefra og derved bliver min identitet i hjemmet ændret markant. Syntes så absolut at mit personlige liv er lidt presset, når jeg stortrivedes med at have en plan, have lidt struktur, vide hvor jeg er på vej hen. Det hele bliver lidt uoverskueligt hvis jeg prøver at løse det hele, eller tror at det bare lige skal løses her og nu. Det er bare ikke muligt. Acceptér det nu bare og kom videre 😉

Men så må man kigge på hvad der er op til én selv at ændre/handle på. Hvad KAN man ændre på, og hvad er uden for rækkevidde. Fokus på dét der står til at gøre noget ved. Selvfølgelig skal man lytte til hvad der har betydning for én selv, og være obs på dét der sker indeni. Men det er en anden snak. Vi har alle forskellige metoder at håndtere dette på og det er ikke noget jeg vil komme nærmere ind på her.

Her kommer min pointe (undskyld at det tog lidt tid, men følte at forklaringen skulle til).

Men mht. sund livsstil, som jo NETOP er noget vi kan handle/ændre på, og som er så ufattelig vigtigt for alle at have fokus på. Dit helbred, din krop, din hud, dit humør vil takke dig. Dét er indenfor rækkevidde og noget du FAKTISK kan gøre noget ved. Så på denne måde fandt jeg en motivation for at få trænet igen. Grunden til hvorfor det ene ikke udelukker det andet. Det handler om fokus og vilje. Jeg oplevede under min træningspause, at selvom jeg spiste sundt og nærmede mig min kropsmæssige målsætning, ja så manglede min træning alligevel. For træningen gjorde mig i bedre humør, jeg fik et andet overskud og dét at presse mig selv og mærke at min styrke eller udholdenhed rykker sig i positiv retning, havde åbenbart stor betydning trods alt. Det var også en medvirkende faktor i forhold til at motivere mig i køkkenet når der skal laves mad, eller når jeg planlægger ugens madplan og der skal handles. Så det ene udelukker absolut ikke det andet. Det ene STYRKER det andet og det tredje og det fjerde og . . . . .

Det bliver ikke sådan at jeg ligger en ny træning op hver dag fra nu af, men det bliver når det passer ind i min dagligdag, og med min træning. Men træne DET kan jeg simpelthen ikke undvære. Så mit fokus nu er; sund livsstil som helhed og at træningen indgår som en naturlig del af dette. Træningen har bare så mange andre bonusser for mig, at dem vil jeg ikke undvære for noget andet. Jeg er kommet frem til følgende små fokusområder der virker motiverende på mig. Du kan frit låne/dele/opfinde flere punkter hvis du vil 🙂

  • En sund livsstil er IKKE kun træning men sund kost er alpha omega
  • Sæt tydelige mål for dig selv
  • planlægning! at have en plan (evt. nedskrive en ugeplan) både mht kost og træning
  • find din motivation, hvad driver dig? Gør dem korte og konkrete
  • konkurrer med dig selv, ikke med andre.
  • Alle har et valg.
  • At mislykkedes betyder at du prøver. Med mod og viljestyrke skal det nok lykkedes når du er klar. Bump på vejen styrker og modner dig.
  • der er folk der ikke vil forstå dig og dine valg, men tro på dig selv.

Tror måske at det var dét for nu. Jeg håber inderligt at du forstår at jeg er med dig. Vi er alle i samme båd. Vi har alle et valg, vi har alle tidspunkter hvor vi får rykket lidt på vores fundament. Men samlet set, så lærer vi livet igennem, og det handler ikke om hvad resultatet bliver, men hvordan vi når dertil.

Knus og god dag til dig.

Pernille

 

 

2 kommentarer

  • admin

    Tak Gitte. Ja det ene udelukker så absolut ikke det andet…. Eller sagt på en anden måde; vælger man det ene er ikke en undskyldning for at undgå det andet…. De to ting komplimenterer hinanden rigtig godt. Kroppen er en helhed. Kost og træning giver balance 😄😄

  • Gitte Eilstrup

    Hvor er det godt beskrevet og mon ikke vi alle kan sætte os ind i det, når det man var helt overbevist om og har levet efter længe pludselig viser sig at være anderledes.

    Jeg er selv overbevist om, at maden har størst betydning i forbindelse med vægttab, men træningen må være med til at sætte forbrændingen i vejret og så er den helt sikkert med til at forme kroppen. Hvis jeg ikke havde trænet efter dine videoer, så er jeg sikker på, at de -28 kilo jeg har tabt, havde resulteret i meget løs hud – men det er faktisk minimalt hvad der er og mit mål er at træne det sidste væk!
    Jeg har skrevet det før, men jeg er dig så evigt taknemmelig for, at du fik mig i gang med denne form for træning!!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.